Content removal request!


AaB-Randers FC 4-3, 29. august 2020

Lørdag vandt AaB sæsonens tredje testkamp, da Randers FC blev besejret med 4-3. AaB lagde bedst ud og kom fortjent foran ved Kasper Kusk efter 17 minutter. Men i det sidste kvarter frem mod pausefløjtet overtog Randers FC dirigentstokken, og med et hattrick af Emil Riis kunne Randers FC gå til pause foran 3-1. Efter et kvarters spil efter pausen fik Tom van Weert reduceret til 3-2, og midt i anden halvleg udlignede Kristoffer Pallesen til 3-3. To minutter før tid blev AaB's comeback fuldendt, da Timothé Nkada afsluttede et godt AaB-angreb med sejrsmålet til 4-3. Se alle målene og få reaktioner fra Kasper Kusk, Kristoffer Pallesen og assistenttræner Peter Feher i videoen øverst.