Content removal request!


Chancefest, buh-råb og en iskold græker: Da Liverpool nedlagde Chelsea i FA Cup

Kostas Tsimikas stod til ikke højt på listen over potentielle cup-helte. Det blev dog grækeren, der efter mere end to timers totaldrama satte det afgørende straffespark ind. Forud var gået noget, der mindede om en total kopi af Liverpool og Chelseas møde tidligere på året i finalen i Carabao Cup, der efter målløse 120 minutter fandt sin afgørelse efter 22 straffespark. ”Vi er mentalitets-monstre”, lød det efterfølgende fra den stolte Liverpool-chef Jürgen Klopp, og selvom han samtidig prøvede at bilde folket ind, at en straffesparkskonkurrence er ren lotteri, er det måske ikke helt tilfældigt, at Liverpool nu tre gange i træk har slået Chelsea i en straffesparkskonkurrence. ”For et par år siden fik vi en henvendelse fra et lille team af neuro-videnskabsmænd, der hævdede, at de kunne hjælpe os med at score på straffespark. Vi lyttede og har siden haft en samarbejde”, fortalte Klopp, der som den første tysker førte et hold til triumf i FA Cuppen. Han er den kun anden manager for et engelsk hold, som nu har ført sin klub til tops i Premier League, Champions League, FA Cup, Carabao Cup, europæisk Super Cup og VM for klubhold. At følge i Alex Fergusons fodspor, hvad succes angår, kan aldrig være dårligt. Han blev behørigt hyldet af Liverpool-supporterne, der leverede det største indtryk på lægterne. Syv-otte timer tidligere var både de og Chelsea-supporterne så småt begyndt at sive mod Wembley Stadium, men stemningen blev aldrig euforisk. Det var trods alt også allerede tredje gang alene i 2022, at begge klubber stillede op til kamp på Wembley og anden gang på kun tre måneder, at de ovenikøbet skulle møde hinanden. Som det er med alt, der gentages ofte indenfor kort tid, det bliver hverdag. Men vejret fra formidabelt og øllet var koldt. Hverdag bliver det vist aldrig for Liverpool-tilhængerne at lytte til ”Abide with me” og ”God Save the Queen”. Begge druknede i en pibekoncert af dimensioner fra scouserne, der vil skide den royale familie et stykke. Som tilhængerne på lægterne var det også de røde, der satte sig på begivenhederne på banen fra første fløjt. Liverpool startede som lyn og torden og kunne have ført 2-0 efter 10 minutter. Chelsea-manager Thomas Tuchel fik efterhånden råbt sit mandskab op, efter 22 minutter var det deres tur til at true netmaskerne, og kampens intense udlægs-tempo fusede først ud, da Liverpool-keeper Alisson modtog behandling for en skade og Mo Salah straks herefter måtte forlade banen med en skade. Chelsea kom blæsende ud efter pausen og indenfor det første minut havde to kæmpe muligheder for at bryde dødvandet. Halvlegens vildeste scene indtraf, da Liverpool præsterede at ramme ydersiden af begge stolper indenfor ét minut! Forløsningen kom dog aldrig og på ny måtte Tuchel og Klopp gøre spillerne klar til forlænget spilletid. Her gik der et sug gennem Liverpool-folket, da de kunne se Virgil van Dijk tage plads på bænken og lade sig afløse af Joel Matip. Bortset fra en god start af Chelsea bragte den forlængede spilletid ikke meget med sig, men lignede dét den var. En duel mellem to hold, som spillede deres kamp nummer 60 og 61 i denne sæson. Det bragte dog både undren og spredt latter med sig, da Tuchel skiftede Loftus-Cheek ud efter 119 minutter. På det tidspunkt havde englænderen spillet 13 minutter! ”Han har en dårlig historik på straffespark, det har Ross Barkley ikke”, lød forklaringen fra Tuchel, hvis handling retfærdiggjordes af Barkleys udligning til 3-3 i straffesparkskonkurrencen. I modsætning til finalen i Carabao Cup i februar blev Mendy denne gang i Chelsea-målet. Chelsea tabte dog igen, selvom de for fjerde gang i denne sæson spillede uafgjort med Liverpool, hvad der trods alt gav Tuchel forhåbninger for fremtiden. ”Vi har nu flere gange i denne sæson vist, at vi på dagen kan spille lige op med store hold som Liverpool. Forskellen er, at de spiller på højt niveau igen onsdag, lørdag, onsdag osv. Dér skal vi blive bedre”, erkendte Tuchel, der nu kan se frem til samtaler med klubbens nye ejer, der foreløbig kan se Rüdiger og Andreas Christensen forsvinde fra forsvaret. Mason Mount forsvinder ingen steder, men man kan ikke fortænke ham i efterhånden at hade synet af Wembley. Han har nu været med til at tabe seks finaler i træk her! Liverpool nappede til gengæld sæsonens andet trofæ, en tredje finale venter i Paris, når Real Madrid er modstanderen i Champions League. ”Jeg nyder det”, forsikrede Klopp, inden han takkede af og strøg mod flyet. Det kan man ikke fortænke manden i. Find os på: www.oddsavisen.dk Find os på: www.spilfiduser.dk #jacobhansen #pengeibanken #spilfiduser.dk