1. Division, HIF - Brønshøj: 0-1 by @Sejr Brockmann - Post Details

1. Division, HIF - Brønshøj: 0-1

1. Division, HIF - Brønshøj 0-1

Similar Posts!

MARC OLSEN HIF FC Roskilde 2-1
MARC OLSEN HIF FC Roskilde 2-1

Den bedste afskedsgave Marc Olsen kunne få, var oprykning til HIF, hvor han har spillet de seneste fem sæsoner HIF FC Roskilde 2-1



Ekstra Bladet Cup, HIF - Lyngby: 6-7
Ekstra Bladet Cup, HIF - Lyngby: 6-7

Ekstra Bladet Cup, HIF - Lyngby: 6-7 28/10/2010 06:11 Hvidovre ude efter drama og forlængelse. De unge HIF-spillere kunne gå ud til kampen, uden det store forventningspres, og det gav åbenbart et stort løft, rent mentalt. Den første halve times tid forløb med god bold, men uden de store målchancer. I det 32. minut brænder det på i Hvidovre-feltet, da Lyngby får etableret et godt angreb, hvor først Lasse Krogh, og dernæst Jonas Rasmussen får afværget, men bolden ender hos en Lyngby-spiller igen, og da Marco Ziegler fælder ham, bliver der, ganske korrekt for mig at se, dømt straffespark. Det tager Kim Aabech, søn af tidligere Hvidovre-topscorer Hans Aabech, sig af. Men han lobber bolden langt over Hvidovre-målet.. Så skal vi hen til halvlegens sidste minut, førend der sker noget i feltet igen, og desværre er det i Hvidovres. To gange får HIF afværget på stregen, og da der skal afværges tredje gang, bliver bolden sparket direkte ind på benet af Lyngbys Patrick Mortensen, som sender Superliga-holdet i front. Det er en første halvleg som Hvidovre i den grad har ære i, og de holder Lyngby fra chancer i store dele af halvlegen. I anden halvleg har HIF så vinden med sig, og det i mere end én forstand. Der er kun spillet tre minutter, da Søren Weibel, efter godt opspil på højrekanten, tørrer en Lyngby-forsvarer på kanten af feltet, og med en finte, sender Lyngby-spilleren på ryggen i græsset, hvorefter Weibel sender bolden modsat i luften, hvor Lukasz Cieslewicz står, og helt fri, header han udligningen i nettet. Lyngby virker noget rystede efter denne scoring, men desværre formår Hvidovre-holdet ikke at få udnyttet sit overtag. I det 82. minut er det så ved at gå galt i den modsatte ende. Lasse Krogh rundes som sidste mand af en Lyngby-angriber, og Lasse er lige ved at lave straffe-spark. Lyngby-spilleren holder sig dog på benene, og skyder fra spids. Bolden tager ydersiden af stolpen, og går til målspark. Stillingen holder sig halvlegen ud, og går i forlængelse. I de første 15 minutter af denne, formår ingen af holdene rigtigt at komme frem til oplagte chancer, men så opstår dramaet i de sidste 15 til gengæld. Efter små 110 minutters spil, kæmper Søren Weibel og Lyngbys Kim Aabech om bolden midt på Lyngbys banehalvdel. Weibel får nok holdt lidt for godt fast i modstanderens trøje, som så til gengæld slår bagud, og sender Weibel til jorden. Da Weibel kommer på benene igen, bliver han præsenteret for det gule kort, helt korrekt, og dommeren vender sig så mod Aabech, som han sender direkte i omklædningsrummet. Men nede med 10 mand, kommer Lyngby-pludselig tilbage i kampen. Et Lyngby-indlæg sendes ind i det lille felt, og her står den lille troldmand, og tidligere Hvidovre-spiller, Ayoub Sørensen, og med hovedet sender han Lyngby i front. En drønærgelig udvikling. Men så to minutter senere tager en vis herre ved Søren Weibel. Han modtager bolden et stykke inde på Lyngbys banehalvdel, og går direkte mod målet. Heldigvis bakker Lyngbys forsvar, og ved kanten af feltet, hamrer Weibel til bolden, og udligningen er en realitet. Et virkeligt klassemål af Søren Weibel. Dette betyder så, at kampen skal finde sin afgørelse på straffespark. Her starter Marc Olsen, og han finter målmanden til den ene side, og placerer bolden modsat, og Hvidovre i front. Lyngbys Brian Hamalainen søger for udligning, og spænding intakt. Thomas Wiil er næste mand, og også han scorer sikkert, da han stopper sit løb, lige inden sparket, og sender målmanden afsted, inden han sender bolden i nettet. Cheikh Sarr er næste mand til at sparke for Lyngby, og også han scorer sikkert. Næste Hvidovre-mand på pletten er Martin Jürgensen, som har spillet en helt formidabel kamp. Men her svigter hans gode sparketeknik, og han sender bolden langt over målet. Lyngby scorer sikkert på næste spark, og Niclas Tüchsen er næste mand for Hvidovre. Han scorer og stillingen er nu 5-5. Men da Lyngby er foran med een, står det 5-6, inden de to sidste spark. Lukasz Cieslewicz scorer også, og så lægger Ayoub Sørensen an til skud for Lyngby. Og han gør det onde ved sine tidligere holdkammerater, da han med sin anden scoring, sender Hvidovre ud af pokalen efter en heroisk fight. Kunne HIF-spillerne nu bare tage den gode indsats med sig til Hobro, og spille dem sidelæns ud af banen. Vi fik i aften set, hvad det unge Hvidovre-mandskab virkelig indeholder, og det gav en fremragende kamp på Office Center Arena. Kilde: Michael Hentrich Forfatter:Michael Hentrich (Administrator)



AB - HiF
AB - HiF

1. Division, AB - Hvidovre: 0-1 20/06/2010 22:00 På det hængende hår. Årets måske allervigtigste kamp. Så kort og præcist kan kampen i går mod AB nok godt karakteriseres uden at overdrive alt for meget. Kravet var meget enkelt, vind eller forsvind, og det var tydeligt at alvoren virkelig var gået op for spillerne. Der blev kæmpet hårdt over hele linjen. HIF indleder kampen bedst, og får meget opspil, men kommer ikke frem til nogle åbne chancer. AB gjorde ikke mere end højest nødvendigt, men det var også nok til at holde HIF fra store chancer. AB får derimod nogle lidt større chancer, men heldigvis for Hvidovre, så får de ikke scoret på disse. Hvidovres måske allerstørste chance i første halvleg står Mohammed Abdalas for, men tæt under mål, får han sparket ved siden af. Derudover vinkede linjedommeren så også for off-side. Anden halvleg fortsætter som første slap. HIF i mest boldbesiddelse, men kommer ikke rigtigt igennem. Der går ikke mere end 10 minutter af halvlegen, før Kenneth Brylle beslutter sig for at sende Jacob Ingvarsen på banen, og det skulle senere vise sig at være en klog beslutning. Men, men. I det 70. minut indtræffer en mindre katastrofe. Denni Patschinsky forfølger en bold i feltet, og det samme gør ABs målmand. Desværre får Denni fældet målmanden, og bliver korrekt vist det gule kort. Uheldigvis havde han allerede set et gult kort i førstehalvleg, så kortet byttes ud med et rødt. 10 mand på banen i 20 minutter, og ikke nogen store målchancer. Det begyndte at se håbløst ud. 0-0 i Næstved mod Kolding, 0-0 i Thisted mod Vestsjælland og 0-0 i AB mod Hvidovre. Det lignede en nedrykning. Men 10 minutter senere lysnede det. Jacob Ingvarsen sendes igennem med en dyb stikning, og lige inde i feltet fældes han af ABs forsvarer. Linjedommerens flag ryger straks i vejret, og korrekt straffe til Hvidovre. Marc Olsen, som et minut tidligere har signaleret at han vil skiftes ud med krampe, bliver sat til at sparke. Elegant finter han målmanden til den ene side og skyder i den anden. 0-1 og vild jubel både på lægterne og hos spillerne på banen. Den stilling holder halvlegen ud, og Hvidovre redder livet i 1. Division.